Interessegrupper
| |
Sanggruppen
Kunstnergaarden har fået sig en ny interessegruppe: Sanggruppen.
Gruppen er åben for medlemmer af Kunstnergaarden og den er for dig, der elsker at synge højskolesange, der passer til årstiden, mærkedagene og menneskelivet. Vi er en sanggruppe og ikke et kor.
Vi mødes den 2. onsdag i hver måned kl. 19 til ca. 20:30.
Tina fortæller lidt om sangene, Birger spiller til og Ejner synger for.
Linda sørger for at låse op og lave kaffe til os. Medbring venligst din egen kop. Der er en småkage til kaffen.
Fra gang til gang er der mulighed for at ønske sange, temaer eller en forfatter eller komponist. Så ser vi på det og øver os til gangen efter. På den måde er det et samarbejde mellem os alle sammen. En menings-udveksling gennem sangene, kunne man sige. En aften, hvor vi stopper op, og ser på den store sangskat, som er helt unik for Danmark, og sammen viderefører vi traditionen med fællessang.
Vel mødt. Vi glæder os til at se dig, og tag gerne din nabo med.
Tilmelding ikke nødvendig.
|

|
|